Hvordan fungerer et solvarmeanlæg?
Solen er måske nok vores bedste energikilde, og solens energi er således et godt alternativ til de mange andre energikilder på markedet. Men hvad er solenergi? Solenergi kommer fra solens stråler, og denne energi kan omdannes til solvarme eller solkraft. Herved kan solenergi via et solfangeranlæg laves om til både varme og strøm, og når vand eksempelvis opvarmes med solens energi, kaldes det solvarme. Ved hjælp af solfangere kan vandet blive opvarmet både i forbindelse med badevand og opvarmning af boligen. Når det kommer til solkraft, betyder det, at solenergien udnyttes til generering af strøm, og hertil anvendes solcellerne til udvinding af solkraft.
Et solvarmeanlæg kan bruges til at generere varmt vand. Et solvarme anlæg fungerer således, at når solen skinner på solfangerne placeret på eksempelvis et hustag, så opvarmes den væske, som findes inde i solfangeren, af solstrålerne. Dette bliver herefter pumpet ned i en tank med koldt vand, som herefter opvarmes af varmen fra væsken og føres direkte ud i vandhanen. Med et solvarmeanlæg er der tale om en cirkulær proces, hvor vandet efter brug føres tilbage til solfangeren og genopvarmes.