Telefon​:

Pleje og vedligeholdelse af badeværelse

DEWA giver dig på denne side, en række gode råd til, hvordan du bedst muligt kan pleje og vedligeholde dit badeværelse.

Afkalkning

Kalkfjerningsmiddel eller eddike, kan angribe fugerne. Derfor skylles gulvet over med rent vand før afkalkning, så fugerne mættes med vand og ikke suger afkalkningsmidler/eddiken. Glaserede klinker behandles som fliser.

Armaturer
Armaturet holdes rent og blankt ved at fjerne snavs og sæberester med en svamp eller børste. Brug kun almindelige rengøringsmidler. Tør altid efter med en tør klud.
Med lidt autopolish til sidst får man en smuk blank overflade, som holder længe.

Baderumsmøbler
Møblerne holdes rene med en klud og almindelig rengøringsmiddel. Tør altid møblerne af efter anvendelse. Udover almindelig aftørring, kan møblerne rengøres med en fugtig klud, eventuel tilsat normalt rengøringsmiddel, eksempelvis brun sæbe og derefter aftørring med en ren klud.

Bruseafskærmning
Produkterne aftørres efter hvert bad med en tør klud for at undgå misfarvning og kalkafsætning. Almindelig rengøringsmiddel anbefales. Skurepulver med slibe-middel – og hårdhændede rengøringsmidler bør undgås.

Emaljerede produkter
Emaljerede badekar og stålvaske har ligesom sanitetsporcelæn et hårdt og glat ydre. Det er let at holde rent med opvaskemiddel og en blød børste eller svamp. Rengøring bør foregå efter hver anvendelse. Skurepulver med slibemiddel og lignende – bør ikke anvendes. Stærke mineralske syrer og alkali bør undgås. Vær forsigtig med at lægge tøj i blød for længe, da visse iblødsætningsmidler kan indeholde aggressive stoffer.

Genstridigt snavs
Vask med en blanding af vand og sprit i forhold 1-1. Undgå møbelpolish, ammoniak, andre stærke opløsningsmidler eller skurepulver med slibemidler, da det ridser lakken.

Gulve og vægge
Fliser – vask med universalrengøringsmiddel.

Kalk og lignende belægninger
Fjernes med skånsomme specialprodukter, som findes i handlen. Husk at tørre efter med en tør klud.

Kalk og lignende
Belægninger kan fjernes med skånsomme specialprodukter, som findes i handlen. Vær forsigtig med syre, slibende midler som f.eks. ståluld og opløsningsvæsker.

Kunstmarmor
Rengøring med almindeligt flydende rengørings-middel. Rengøringsmidler, som indeholder slibe-midler, må ikke anvendes. Polering kan ske med et fint polérmiddel og efterbehandles med voks (f.eks. autovoks). Produktet må ikke udsættes for syre, ammoniak, afløbsrens eller klorin.

Polering
En smule autopolish en gang imellem, vil give et blankt og smudsafvisende resultat.

Vær forsigtig med syre, slibende rengøringsmidler som f.eks. ståluld og opløsningsvæsker.

Rustfrie produkter
Efter brug tørres fladerne af med en klud, der er dyppet i opvaskemiddel. Herefter tørres efter med en ren klud. Lad aldrig vand eller anden fugtighed selvtørre på overfladen – det kan give kalkpletter. Eventuelle pletter fjernes med en fiber eller plastsvamp, der forinden er dyppet i opvaskemiddel.

Sanitetsporcelæn
Den glatte blanke glasuroverflade er let at holde ren og den er meget modstandsdygtig overfor de fleste kemikalier. Rengøringsmidler med slibemiddel – der er hårdere end glasuren, bør ikke anvendes.

Stærke mineralske syrer, som for eksempel saltsyre, bør undgås (angriber også forkromninger på armaturer). Det samme gælder kausisk soda.

Terrazzo
Vask med sæbespåner (2 dl til 10 l vand) eller vaskeplejemiddel/natursæbe beregnet til terrazzo.

Afkalkning af terrazzo
Terrazzo tåler ikke afkalkningsmiddel, eddike eller andre syrer. Lette kalkbelægninger kan muligvis fjernes med en hvid eller blå skuresvamp.

Tilbehør
Forkromet, forgyldt, lakeret, af messing eller plastmateriale og toiletsæder – vedligeholdes med almindelige rengøringsmidler og svamp eller børste. Tør efter med en tør klud.

Tilstoppet vandhane
Læg vandhanestudsen i fortyndet eddike natten over. Næste dag er kalken væk (nogle forkromede armaturer tåler dog ikke eddike). Hvis vandhane-studsen ikke kan skrues af, bindes en plasticpose med midlet om hanen. Der kan også anvendes et kalkfjerningsmiddel, eddike er dog mere miljøvenligt.

Uglaserede klinker
Vask med sæbespåner (2 dl pr. 10 l vand) eller vaskeplejemiddel/natursæbe beregnet for klinker. Behandling med klinkeolie er kun aktuel på nye gulve, før de tages i brug og kun på visse uglaserede klinker.

Voks eller skiferolie
Natursten tåler ikke afkalkningsmidler, eddike eller andre syrer. Lette kalkbelægninger kan muligvis fjernes med en hvid eller blå skuresvamp.

Få fradrag på lønudgiften

Indtil udgangen af 2014 er det muligt at få fradrag for håndværkerudgifter og hushjælp gennem forsøgsordningen kaldet "Bolig-Jobplan'.

Det kan give dig et fradrag på op til kr. 15.000 årligt pr. person.

Fokus på miljøet

I disse tider bør vi sætte fokus på verden og vort lands miljø. Samtidig er det vigtigt, at vi tænker på vores fremtid og ikke mindst miljøet for de kommende generationer.

Ved at handle ansvarsfuldt og miljøbevidst kan vi gøre en forskel.

Finansiering af dit projekt

Har du problemer med banken, eller er du også træt af alt det postyr med samtaler osv.?

I tæt samarbejde med Energi Nord, tilbyder DEWA nu at finansiere dit kommende projekt med en attraktiv rente.

DEWA VVS & ENERGI ApS - Farsbøllevej 2 - 5471 Søndersø - Tlf.: +45 6483 1880 - Fax: +45 6483 1884 - E-mail: info@dewa-vvs.dk